Om Anna

Anna Margerit Fiskerom anna

Hvem er jeg?

Min kompetencer og interesse for at kunne hjælpe dig

kommer både fra et fagligt og personligt sted i mig.

Jeg har siden barnsben været optaget af alt det, der ikke blev sagt sprogligt,

men med kroppen.

 

Jeg lærte tidligt at ”læse” kroppe for at kunne passe på mig selv i den familie, jeg voksede op i.

Det var en læring som dengang var en nødvendighed for mig, og som i mit voksenliv

har vist sig som en fantastisk faglig gave.

Men en ting er at kunne læse andre, deres kroppe og mulige behov,

en anden ting er at kunne mærke min egen krop og behov.

Det kunne jeg ikke.

 

Da jeg blev 40 år og lige havde født min anden søn, gik jeg for alvor ned med stress og angst.

Så var der ingen vej tilbage, kun fremad.

Jeg måtte begynde at lære mig selv og min egen krops sansninger og signaler at kende.

Det blev en proces, hvor jeg lærte ufatteligt meget om mig selv,

via psykomotorisk terapi, psykoterapi, samt fysisk træning.

 

Jeg besluttede at ville give mine erfaringer videre.

 

Så da jeg var kommet mig, begyndte jeg på Bachelor uddannelsen i psykomotorisk terapi og afspænding på UCC.

 

Nu hjælper jeg mennesker med at finde vej ind i kroppens sansninger, ressourcer og mønstre

for at opdage nye og sundere ståsteder i livet.

 

Jeg har mit eget firma med klinikfællesskab i København og i Hundested.

 

Anna Margerit Fisker (født 1966)

Bachelor i Psykomotorisk terapi og afspændingspædagogik. UCC.

Pædagog. Frøbelseminariet.

Systemisk supervisor. Dispuk.

Pt. i gang med efteruddannelse i skam problematikker v/ psykolog Vibeke Skov. Kunstterapi

 

Jeg har 25 års erfaring i arbejdet med udvikling- og livsprocesser hos både voksne og børn.

Bor i Hundested med min mand og har to sønner.

 

Igennem de sidste 20 år, har jeg bl.a. deltaget i terapeutisk/kropslig træning, teoriseminar og workshops:

 

  • Ingrid Røder: Psykomotorisk terapi.
  • Anne Ahlefeldt: Individuel terapi & Gruppe.
  • Ida og Jesper Sloth: Individuel og parterapi.
  • Arne Randrup: Chok-traume SE- terapi.
  • Celina Salver: Rudolf von Laban bevægelsessystem.
  • Anne Sophie Jørgensen: Tantrakursus, Tigerens rede.
  • Neel Fasting: Tantrakursus for par, vækstcenteret.
  • Maarten Aalbertes: Skamproblematikker.
  • Skriveworkshop: Forfatter Bente Clod.
  • Yoga ved Sanne Bjørn og Sonayia Norlin.
  • Steen Rassing: EFT-Emotionsfokuseret parterapi

Psykomotorisk center

Åbningstider efter aftale.

Telefon: +45 26 74 06 66

anna@psykomotorisk-center.dk

 

Klinik i Hundested:

Lærkevej 3

3390 Hundested

 

 

 

Følg mig på facebook

Find vej