Drømme arbejde & Bevægelseslære

Drømme arbejde

Hvis du er faret vild i dit liv, kan dine drømme være en genvej udenom fornuften,

tankerne og følelserne.

 

Jeg starter med at give dig redskaber til at huske drømme,

og hvordan du selv, dagligt kan arbejde med dem.

 

Sammen kigger vi på dine drømmebilleder, og hvordan de kommenterer,

dit bevidste vågne liv og kigger på udviklingsmuligheder i dit liv.

 

Som metode bruger jeg samtalen, kroppen og kunstterapi.drmmearbejde

 

Jeg har selv igennem ca. 30 år arbejdet med mine egne drømme,

som en vigtig medspiller i livet.

Drømmene kan, hvis man lytter til dem, bidrage med at vise retning i livet.

 

Jeg er funderet i en jungiansk fortolknings ramme,

der tager udgangspunkt i de ubevidste lag i personligheden som kommer til udtryk i kraft af drømme.

 

Rudolf von Labans bevægelseslære

Rudolf von Laban (1879-1958) var en mandlig koreograf,

der var med til at lave fundamentet for moderne dans.

Hans interesse gik på at undersøge bevægelser og lave et system, der noterer alle bevægelser.

 

Jeg er meget betaget af Labans system fordi det åbner op for muligheder,

til at lære og undersøge sine egne måder at bevæge sig på i verden.

Igennem såkaldt fri bevægelse til musik, hvor der ikke er nogen koreografi,

og hvor fokuset er på kroppens impulser, undersøger du et tema,

som jeg giver, hvad kroppen gør/vil.

 

Et eksempel kan være at undersøge hvad dine arme kan, med en energi der er langsom.

Samtidig har du opmærksomhed på, hvordan det følelses- og sansemæssigt er i bevægelsen,

samt efterfølgende samtale med en partner, for sprogligt at forstå, det oplevede.

 

Jeg har selv været meget hæmmet i faste koreografier. Har tit følt mig dum og ikke god nok,

hvor kvaliteten af bevægelsen, har været ydrestyret.

Det har skulle se godt ud og være i en bestemt form.

 

Sådan er det ikke med Laban bevægelseslære.

Her foregår kvaliteten af bevægelsen, INDE i dig, i det du oplever.

 

Man kan sagtens få sved på panden og brænde kalorier af,

og samtidig blive mere klog på sig selv i Labans bevægelses system.

 

Følg med på hjemmeside/facebookside om holdstart.

Psykomotorisk center

Åbningstider efter aftale.

Telefon: +45 26 74 06 66

anna@psykomotorisk-center.dk

 

Klinik i Hundested:

Lærkevej 3

3390 Hundested

 

 

 

Følg mig på facebook

Find vej